Korrekt kompostering – lav selv gødning
Kompost er naturlig gødning og jordforbedringsmiddel. Den indeholder vigtige næringsstoffer til jorden i din have. Vi har tips til kompostering.
15.05.2024
Kompostbeholderen i egen have
Kompostering giver flere fordele. For det første sparer du penge, for du skal købe mindre gødning. Men først og fremmest udnytter du på en bæredygtig måde de næringsstoffer, som din have frembringer: Visne planter og afklip går ikke bare tabt, men tilføres jorden igen i form af værdifulde næringsstoffer. I blot en håndfuld kompost findes der omkring ti milliarder organismer. Resultat: En bedre jordbundsstruktur og flere næringsstoffer. Dine planter bliver mere modstandsdygtige over for skadedyr og vokser hurtigere.
Fra affald til humus
I komposten nedbrydes haveaffald, idet udgangsmaterialer omdannes til sort humus af organismer i jorden. Denne humus betegnes i daglig tale også som gartnerens "sorte guld". En sund kompostbunke leverer præcis de rigtige betingelser, for at denne transformationsproces forløber effektivt.
Hvad er en kompostbeholder?
En kompostbeholder er en beholder til fremstilling af kompost. Beholderen kan bestå af træ eller kunststof. Specielle hurtigkompostere eller termokompostbeholdere er varmeisolerende beholdere, sædvanligvis af kunststof, som effektivt akkumulerer temperaturen. Det fremskynder indholdets nedbrydningsproces. En kompostbeholder har almindeligvis en eller flere tømningsklapper til nem videreanvendelse af komposten. Kompostbeholdere fås i forskellige størrelser og prisklasser. Ved købet bør man være opmærksom på en tilstrækkelig stabilitet.
Hvilke kompostbeholdertyper findes der?
Varmekompostbeholder
- Oftest fremstillet af kunststof og forsynet med en varmeisolerende kappe.
- Hurtig nedbrydningsproces.
- Meget hurtig kompostering, ca. fire til seks måneder.
- Ingen ubehagelige lugte.
- Omstikkes hver fjerde uge.
Placeres som alle andre kompostbeholdere direkte på jorden.
Kompost skal beskyttes mod tørke og kulde.
- Kræver en placering med sol.
Lav lufttilførsel.
Kompostbeholder i træ
- Er nem at bygge selv.
- Skal placeres et sted, hvor den er beskyttet mod vind og vejr.
- To beholdere, en, der fyldes, og en, der komposterer.
- Skal omstikkes mindst én gang i løbet af året.
- Kompostbeholdere i træ kan rådne.
Fremstilling og pleje af kompost: Trin for trin
For at fremstille en god nærende kompost kræves ikke meget: et sted i haven, en købt eller hjemmelavet kompostbeholder og tippene til korrekt kompostering fra vores vejledning nedenfor.
Til opstilling af din kompostbeholder skal du vælge et skyggefuldt sted, som ideelt set giver læ for vinden. Anbring kompostbeholderen direkte på jorden, ikke på fliser eller sten, for det er vigtigt, at vandet kan ledes væk og trænge ned i jorden. Du gør det lettere for dig selv, hvis du nemt kan komme til din kompostbeholder med en trillebør. Det ideelle er en placering under et træ eller beskyttende buske.
Valg af materiale til beholderen
Til fremstilling af beholderen anbefaler vi at vælge træ eller kunststof. Disse materialer giver den nødvendige modstandsdygtighed og kan klare ydre påvirkninger over længere tid. Da kompost kræver tilførsel af luft, bør du vælge eller selv bygge en beholder, der er åben i siderne. For en stor have giver det mening at opstille to til tre kompostbeholdere. På den måde har du altid en kompostbeholder, som du kan tilføre bioaffald, mens en anden beholder er i hviletilstand. I mindre beholdere kan du naturligvis også fremstille kompost på terrassen eller på altanen.
Materiale og værktøj til kompost
- Færdig kompost
- Hurtigkomposter eller kompostbeholder
- Trillebør
- Skovl og spade
- Møggreb
Læg et nederste lag på ca. 20 centimeter af groft findelt materiale.
Det andet lag består af have- eller kompostjord og bør være ca. syv til ti centimeter højt. Med havejorden tilfører du komposten næringsstoffer og bioorganismer, som tager sig af bearbejdningsprocessen.
Din kompost er nu klar til at få fyldt biomateriale på.
Professionelt tip: Plant græskar eller agurk ved siden af komposten, så deres ranker og store blade giver skygge til komposten.
Varmekompostbeholdere og hurtigkompostere er hele tiden lukkede. Her ændres ingenting.
Kompostbeholderen åbnes kun, når komposten skal vandes.
Efter ca. tre til fire uger er kompostbunken faldet sammen.
Omstik bunken med spade eller skovl for at lufte og blande bunken godt igennem.
Hvis komposten er fugtig, kan du arbejde groft, tørt materiale ind i den, f.eks. grene eller kviste.
En hurtigkomposter skal omstikkes efter de første fire uger, så snart beholderen er fuld.
Hurtigkomposter: Efter ca. ni måneder kan den næringsrige humus anvendes – den kan nu smuldres og lugter af skov.
Kompostbeholder i træ: Det kan – alt efter vind og vejr – tage op til to år, før komposten er klar.
Meget store klumper kompost kan anvendes til en ny bunke.
Udbringning af kompost
Sigtning
Inden du bringer komposten ud, skal du først gøre komposten haveklar ved at rense den: Kast en skovlfuld kompost ad gangen gennem en skråtstillet sigte, som fjerner små grene, sten og andre urenheder og kun lader brugsklar kompost slippe igennem.
Udbringning
Efter 6 til 12 måneder kan man bringe den friske kompost ud som organisk gødning. Næringsstofindholdet svinger alt efter udgangsmaterialet. Derfor er det kun træer og planter med et lavt optag af næringsstoffer, der kan gødes udelukkende med komposten; til gengæld kan man med kompost nedbringe udbringningsmængden af andre gødninger til næsten det halve, alt efter planternes appetit.
Udbringningsmængde
Ca. 3 til 4 liter pr. kvadratmeter. Det er en god skovlfuld. Anvend kun færdig kompost, som har komposteret i 12 måneder eller længere, til jordbundsforbedring. Den er helt nedbrudt og indeholder få næringsstoffer, men stabil humus, som ikke omsættes stort mere i jorden.
Tips og tricks til kompostpleje
Det er grundlæggende meget enkelt at anlægge og pleje en kompostbunke. Alligevel er der en række værdifulde tips og tricks, som gør den frembragte humus særlig nyttig.
Den rigtige kompostblanding
Groft affald, f.eks. buskafklip, bør altid blandes godt med fugtige grøntsagsrester og tørre plantedele med lavt indhold af næringsstoffer som f.eks. træflis eller blade. Sørg for, at du aldrig lægger store mængder af det samme materiale på, for det kan hæmme en ensartet nedbrydning.
Det rigtige forhold af haveaffald
Det giver god gødning, når forholdet mellem kulstof og kvælstof ved komposteringen ligger på 25 : 1 eller 30 : 1. Hvis kulstofandelen er størst, nedbrydes planteaffaldet langsommere. En for høj kvælstofandel reducerer stabile humusforbindelser.
Ud over luft og vand har mikroorganismerne også brug for organisk bundet kulstof (C) og kvælstof (N) som næring, hvorfor et afbalanceret forhold af begge stoffer er ideelt. Fugtigt grønt køkkenaffald eller unge plantedele er fulde af kvælstof og bør blandes med tørre kulstofrige plantedele såsom grene, træflis, efterårsblade eller halm. Bland derfor altid to dele kvælstofrigt materiale med én del kulstofrigt materiale. Da plæneafklip rådner let, må det altid kun komme på komposten i små mængder, en håndfuld hornmel understøtter da nedbrydningsprocessen. Jo mindre grene og staudestængler er, desto mere mundrette er de for mikroorganismerne.
Hvad må komme i komposteringsanlægget?
Afgørende for kvaliteten af den naturlige gødning er dens bestanddele. Alle organiske nedbrydelige materialer kan komposteres. Det kan være forskellige former for haveaffald og køkkenaffald. Det gælder som følger: Jo mere alsidig blandingen af affald er, jo flere næringsstoffer indeholder komposten.
Egnet kompostmateriale
- Strøelse fra kæledyr
- Æggeskaller
- Kaffegrums, teposer, filtre
- Avispapir, køkkenrulle
- Potteplanter, afskårne blomster
- Frugt og græsafklip kun i mindre mængder
- Ukrudt kun uden frø
Findeling af afklip og haveaffald
Også afklip, eksempelvis grene og kviste fra hækklipning og beskæring af buske, hører til på komposten. Planteresterne skal dog findeles forinden. Derved forstørres overfladen af hensyn til mikroorganismerne, og haveaffaldet nedbrydes hurtigere. Du kan med fordel lette arbejdet med en kompostkværn, som hurtigt og ubesværet findeler affaldet med sit knivsystem.
Oversigt over kompostforhold
Vær opmærksom på det rigtige forhold af materialer for at opnå en sund kompost. På den måde har din kompostbunke altid den rigtige blanding af ilt, kvælstof og fugt til at omdanne kompostmaterialet perfekt til næringsstofrig humus.
Brun:Grøn25:1 |
|
| Brunt materiale | Grønt materiale |
|---|---|
| Halm | Græsafklip |
| Kviste | Grøntsagsaffald |
| Pap | Frugtaffald |
| Papir | Visne blomster |
| Blade | Møg |
| Flis | Kaffegrums |
| Kompostér aldrig: | |
Tilberedte madrester |
|
Ikke egnet kompostmateriale
|
Kompostering på den nemme måde
Den hurtige vej til den bedste gødning med en kompostkværn
Plantepleje omfatter også en sund beskæring. Derved opstår der haveaffald, som kan viderebehandles og blandes i komposten.
Vi råder dig til først at findele afklippet. Eksempelvis med en kompostkværn fra STIHL. De reducerer afklippets volumen og findeler planterester, så de senere nedbrydes hurtigere og bliver til værdifuld gødning. Også afskårne blomster, grøntsags- og frugtrester kan findeles med kompostkværnen for at fremskynde nedbrydningsprocessen.
Kompostering af efterårsblade. Hvis du vil bruge efterårsblade til komposten, kan du nemt samle bladene op med plæneklipperen. Hvis de blandes med frisk græsafklip, bliver det helt optimalt: Takket være de tørre blade kommer der luft til græsafklippet, så råd undgås. Desuden beriger bladene græsafklippet med kulstof – den bedste forudsætning for en vellykket kompostering.
I store haver kan du opbygge et lille lager af blade. Du kan opstille ringe af armeringsnet og fylde dem med blade. Bladene blandes da i komposten lidt efter lidt i løbet af det næste års tid.
Typiske kompostproblemer
Kompostering fungerer ikke altid problemfrit fra begyndelsen, men heldigvis er der ofte enkle løsninger på typiske problemer.
Komposten stinker
Rådnende kompostbunker er ofte belastet af vandansamlinger. Undgå at tilføre for mange fugtige materialer. Desværre skal kompostbunken for det meste anlægges på ny – rådden kompost kan ikke reddes. Vær opmærksom på den rigtige lagdeling af haveaffaldet.
Kompostbunken er angrebet af skimmel
Skimmelbakterier forekommer i jorden i alle haver og er helt naturlige. Hvis der dog er tale om et voldsomt skimmelangreb, er der højst sandsynligt langt for mange fugtige materialer på kompostbunken. Forsøg i så fald at omstikke komposten og blande tørt materiale godt med det fugtige materiale. Skimmelen bør derefter forsvinde igen.
Komposten bliver ikke klar.
Færdig kompost tager tid. Alt efter årstiden og udetemperaturen tager det ca. seks til tolv måneder, før de forskellige materialer er omdannet til næringsrig humus. Husk: Komposten skal ganske vist efterlades i ro og frem, men fra tid til anden skal den dog omstikkes eller vendes rundt. Det betyder, at du, når din kompostbunke er reduceret med en tredjedel, skal have fat i skovlen. Det fremmer ilttilførslen og fremskynder komposteringsprocessen.
Sammenfatning: korrekt kompostering
- Kompost fra have- og køkkenaffald er næringsrig und naturlig gødning til dine planter.
- Hurtigkompostere er ganske vist hurtigere og mere kompakte, men også dyrere end kompostbeholdere i træ eller åbne kompostbunker.
- Vær opmærksom på det rigtige forhold af kulstofrige brune og kvælstofrige grønne materialer (25:1).
- Animalske madrester, bagværk, fedt, olie og uorganiske materialer hører ikke til på komposten.
- Rådden kompost skal anlægges på ny. Skimmelangrebet kompost er for fugtig og bør blandes igennem med tørt materiale.
For at kompostere korrekt kræves kun nogle få trin. Anlæg din kompost ved at samle findelt materiale som nederste lag og lægge havejord som andet lag. Derefter kan du fylde på komposten og derefter dække den over. Efter 3 til 4 ugers ro omstikker du komposten og blander tørt materiale med det fugtige kompostmateriale. Vand komposten regelmæssigt, og lad den hvile i knap et år. Derefter er komposten klar til brug.
Komposteringen varer alt efter den anvendte kompostbeholder op til to år. Fra en hurtigkomposter kan du allerede efter ca. ni måneder hente værdifuld humus, mens en kompostbeholder i træ, alt efter vind og vejr, tager op til to år om processen.
Alt, som mikroorganismerne kan bearbejde ordentligt, må komme på komposten. Derudover er det vigtigt at holde det rigtige forhold mellem brunt og grønt materiale. Halm, kviste, pap, papir, blade og flis bør blandes med plæneafklip, frugt- og grøntsagsaffald, visne blomster, møg og kaffegrums i forholdet 25:1. På den måde giver du mikroorganismerne den optimale blanding af ilt, kvælstof og fugt til at frembringe næringsrig humus.
Efter ca. 6 til 12 måneder skal du bringe kompost ud. Den næringsrige humus er velegnet som organisk langtidsvirkende gødning. Ideelt set bringer du humussen ud i perioden fra marts til juni for at understøtte væksten af dine planter optimalt.
Du bør kun kompostere græsafklip i små mængder, da det rådner let. Tilsæt også en håndfuld hornmel til komposten som hjælp. Om efteråret kan du fint kompostere græsafklip, når du samler efterårsbladene op med plæneklipperen. De tørre blade muliggør tilførsel af luft til græsafklippet og forhindrer derved råd.
Hvilken kompostbeholder der er den bedste, afhænger af de konkrete forhold. Hvis du vil kompostere hurtigt, er en hurtigkomposter bedst. Hvis du vil kompostere større mængder, ville en åben kompostbunke eller en kompostbeholder i træ være det bedste valg for dig.
