Falske annoncer

Advarsel om falske annoncer på sociale medier

Vi hos STIHL har bemærket, at der cirkulerer flere falske annoncer på sociale medier om et produkt, der er identisk med STIHL GTA 26. Produktet er beskrevet som GTA 26 Wood Cutter og har en urealistisk lav pris for et produkt af så høj kvalitet. Disse annoncer er falske, og er hverken fra STIHL eller fra nogen af ​​vores autoriserede forhandlere. 
 
Produktinformation og billeder er taget uden tilladelse fra STIHL, herunder STIHL logoet, hvilket kan gøre det meget svært for mange forbrugere at identificere det som en falsk annonce. Et nærmere kig på de linkede websteder afslører internationale kontaktoplysninger med mistænkelige e-mailadresser eller telefonnumre. 
 
Vi tager dette meget alvorligt, og opfordrer dig til at undersøge afsenderen nærmere, inden du køber et produkt. STIHL sælger kun produkter og maskiner via autoriserede forhandlere. For at købe STIHL GTA 26, find din nærmeste forhandler på stihlgarden.dk, stihlpro.dk eller stihl.dk