Det er vigtigt at rengøre sin plæneklipper, så den holder længere.
Græsrester kan sætte sig fast på chassiet og på kniven, dette kan fjernes med en træ - eller plastikpind. Græsrester kan gøre kniven sløv og ueffektiv, hvilket man selvfølgelig ikke ønsker.
Det er vigtigt at holde motoren ren for gammelt græs, da dette kan antændes. Hvis du virkelig vil holde din plæneklipper ren, så kan dette klares med vand og en børste, du kan også bruge vandslangen, men du skal undgå at bruge den direkte på motoren, da denne kan tage skade, af for store mængder vand.
Rengør med vandslangen
- For at fjerne skidt og græsrester under plæneklipperen foldes styret ned og maskinen vippes bagover, så tændrøret peger opad. Hvis man tipper maskinen på siden, kan olien flyde ud i luftfilteret og gøre skade.
- Når dette er gjort, er det bare at finde vandslangen frem og spule maskinen ren.
- Når du er færdig og maskinen er ren, lader du den tørre i samme position og når den er tør, kan du sætte den væk, indtil du skal bruge den igen.