Med den rigtige teknik kan du nå forbløffende resultater ved hjælp af din STIHL-/kratrydder. Også selv om det er første gang, du overhovedet har en kratrydder i hænderne, kommer du hurtigt til at beherske de rigtige teknikker. Maskinen svinges helt enkelt i halvcirkler fra højre mod venstre, idet der skridtvis arbejdes fremad.
I det følgende viser vi dig grundteknik og enkelte fremgangsmåder, som du kan bruge til selv store arealer og opnå fremragende resultater.
Grundteknik
Da skæreværktøjet roterer imod urets retning, forekommer bevægelsen fra højre mod venstre hyppigst i praksis. Fordelen ved denne metode: Afklippet falder ned på det klippede areal.
Grundteknik ved højt græs
Ved meget højt græs eller genstridigt ukrudt anbefales det at slå græsset i to bevægelsesretninger: Slå først den øverste del af afskæret ned med en bevægelse mod højre og derefter den nederste del med en modsatrettet bevægelse (mod venstre). Afskæret bliver også her liggende til venstre.
Store, plane arealer – Den helt rigtige drejning
Større arealer slås bedst efter kvadratmetoden. Arealet, der skal slås, opdeles i kvadrater, hvorefter du arbejder dig indad mod midten langs yderkanterne.
Langs skråninger – Bane efter bane
Med banemetoden kommer du hurtigt fremad på skråninger: Klip en bane parallelt med skråningen, og gå derefter tilbage i den klippede bane. Klip nu den næste bane oven for den første. Også her kommer afklippet altid til at ligge på det allerede klippede areal.
Håndtering af hindringer – trimning går som en leg
Ved trimmearbejde tæt på træer eller buske, hvor grene eller stammer ikke må beskadiges, er tråden bedst egnet. Hvis flere planter er placeret med små indbyrdes afstande, kan der forud for slåarbejdet trimmes omkring dem. Beskyttelsen på din kratrydder kan bruges til orientering. Den føres helt enkelt langs stammen, hvorved du kan bevæge dig omkring busken. Stammen beskyttes, mens arealet omkring stammen bliver trimmet.