STIHL® TIMBERSPORTS® Udstyr

Træ

In Europa anvendes der hovedsageligt poppel i konkurrencerne i STIHL® TIMBERSPORTS® SERIES, og kun sjældent hvid fyr, som er det hyppigste i Amerika. Træet udvælges på forhånd ud fra specifikke kriterier som sted og vækst. For at sikre ens startforhold for alle deltagere, stammer alle blokke til en bestemt konkurrence fra samme skov og er på forhånd trimmet til den korrekte diameter. Træet forsegles i plast og opbevares ved konstante temperaturer, så fugtigheden forbliver konstant gennem hele sæsonen. Dette er nødvendigt, eftersom træ kun kan fældes om vinteren. Efter stævnerne bliver det hurtigvoksende træ lavet til piller, papir eller andet.


Stands

Stands (stativer) er metalholdere, hvori de træblokke der skal kløves, kan gøres fast, så de ikke glider under konkurrencen. Der er et korrekt stativ for hver disciplin. Stativerne er underlagt nøje standarder og kontrolleres verden over af dommerne for deres sikkerhed og overholdelse af standarder forud for hver konkurrence.


Cookies

De træskiver, som saves af stammerne i STIHL stock saw, single buck og hot saw- disciplinerne, kaldes cookies. Disse cookies skal have en forudbestemt tykkelse og frem for alt være i ét stykke. Ellers bliver atleten diskvalificeret i den pågældende disciplin. Cookies er meget eftertragtede souvenirs ved konkurrencerne.


Sportsudstyr: Økse

Økserne, som består af specialstål, er håndslebne og skarpe som barberblade. De vejer omkring 2,5 til 3 kilo og er ca. 80 centimeter lange. Disse økser er fremstillet specielt til konkurrencebrug og er uegnede til brug i skove og haver. En individuel konkurrenceøkse koster mellem 300 og 400 Euro.


Single Man Cross Cut Saw

De omkring to meter lange save, der anvendes i denne disciplin, er specialfremstillede i USA, Canada eller New Zealand. Metallet er skåret med laser; de 10 centimeter lange tænder er hvæsset i hånden. Savene vejer omkring 5 kilo; save af denne type koster typisk mindst 1.500 Euro. Deres længe på to meter eller mere gør dem uegnede til andet end konkurrencebrug.


Kædesav

STIHL MS 660 er en kraftig kædesav. Den har 7,1 HK, en volumen på 91,6 CC, og vægten er over 7,3 kilo.


Hot Saw

Disse tunede kædesave har som regel en 1-cylindret, totakts-motor med mere end 60 HK. De stammer for eksempel fra en snescooter eller en motorcykel. Disse specialbyggede save benyttes kun til konkurrencer, eftersom det kræver enorme kræfter at holde dem stille. De vejer typisk ca. 27 kilo og har en kædehastighed på ca. 240 km/t. En hot saw koster mindst 5.000 Euro.

 

Sikkerhed

Kun øvede atleter konkurrerer mod hinanden i STIHL® TIMBERSPORTS® SERIES. Kun atleter, der har demonstreret en fejlfri teknik i alle discipliner, kan deltage i konkurrencerne. De trænes og støttes i adskillige træningslejre. Endvidere styres STIHL® TIMBERSPORTS® SERIES af et sæt internationalt ens regler. I kædesavsdisciplinerne er benbeskyttelse med skærehæmmende puder samt ansigtsbeskyttelse og høreværn obligatorisk. Benbeskyttelse kan forhindre skader, hvis saven rammer benet. De lange fibre med høj styrke i de skærehæmmende puder blokerer saven, når den rammer det yderste lag af materialet; på denne måde standser saven omgående. For at beskytte fødderne og det nederste af benene bærer atleterne yderstøvler af stål, alternativt sokker med skæreindlæg under øksedisciplinerne.

 

Cookies på denne side

Vi bruger cookies til at give dig en bedre service og oplevelse. Hvis du fortsætter uden at ændre dine indstillinger, vil vi antage, at du accepterer brugen af disse cookies, eller klikke klik her for at finde ud mer om cookies.

OK