Klipning
At klippe regelmæssigt gør græsplænen tæt og flot. Græsstrået aflægger nye sideskud, blade og udløbere og ukrudt fortrænges. Den optimale klippehøjde ligger mellem 3,5 og 5 cm (på skyggefulde steder aldrig under 5 cm!). Hvis græsstråene klippes under niveauhøjde, tørrer græsplænen ud og svækkes.
Hvis græsplænen skulle blive usædvanlig høj, skal den klippes i flere trin - aldrig det hele på én gang. Afhængig af sted, græsplæneegenskaber, vejr osv. skal du regne med at klippe mellem 20 - 25 gange under vegetationsperioden fra midten af marts til slutningen af oktober, dvs. ca. én gang om ugen. Under ekstreme tørkeperioder vokser græsset ikke, og behøver derfor ikke klippes. Hvis knivene slibes regelmæssigt får du en flottere græsplæne som er lettere at bearbejde.