Sikkerhed
Sikkerhed er vigtig for os hos STIHL. Din sikkerhed ved arbejde med kratrydderen er et af hovedemnerne i vores daglige udviklingsarbejde. Vi har derfor udviklet et omfangsrigt sikkerhedskoncept for arbejdet med STIHL kratryddere. Din STIHL kratrydder er selv udstyret med specielt udviklede sikkerhedskomponenter. Derudover er det nødvendigt, at personligt sikkerhedsudstyr bæres ved ethvert arbejde. Det er samspillet mellem disse komponenter, der yder den bedst mulige beskyttelse.
Inden du går i gang, bedes du læse følgende sikkerhedsaspekter:
Sikkerhedsudstyr
Kontroller at sikkerhedsudstyret er intakt og at det passer dig, inden arbejdet påbegyndes. Bær altid beskyttelsesbriller! Desuden anbefaler vi også at benytte visir!
Tilstrækkelig sikkerhedsafstand
Der bør være en sikkerhedsafstand på min. 15 m omkring de arbejdende personer. Inden for dette område bør hverken andre mennesker eller dyr opholde sig.
Overblik
Se omhyggeligt på hvad og hvor der skæres. Det er bedste altid at holde et godt og vågent øje med skæreudstyret. Gå gerne først en tur hen over et vanskeligt tilgængeligt område.
Lydprøve
Kontroller skæreudstyret med jævne mellemrum. Græs-, trekants- og kompostknive samt savklinger kan kontrolleres med en lydprøve, hvor der bankes på skæreudstyret med en metalgenstand. Er klangen ren og klokkeagtigt, er skæreudstyret i orden. Ved en dump klang skal det udskiftes.
Trimmetråd
Når trimmertråden er opbrugt, kan du montere en ny på spolen. Vi anbefaler, at du bruger den originale STIHL trimmertråd. Hold tråden stramt, når den vikles om spolen.
Bemærk:
Læs maskinens brugsvejledningen omhyggeligt, inden du påbegynder arbejdet. Ovenstående tips er beregnet til at supplere brugsvejledningen og må på ingen måde erstatte den.
©2008 STIHL